Ole Brandt Thomsen

Mit navn er Ole Brandt Thomsen, jeg er 72 år. Jeg er gift med Marianne og vi kan fejre guldbryllup om 2 ½ år. Vi har tre børn som alle er vokset op i Hillerød.

Jeg stiller op som kandidat for Venstre, fordi partiets kerneværdi er mennesket i centrum. Desuden har jeg gennem mange år været frivillig bisidder og her oplevet de mange forskellige barrierer, som sårbare familier støder ind i. Det er en opgave jeg vil tage på mig, at rette op på og jeg er meget opmærksom på især de mange tvangsanbringelser. Vi skal sikre en tidlig indsats, det kan gøres ved bl.a. at opruste børnehaverne, hvor vi har dygtige pædagoger der ofte spotter børn med særlig behov. 

De lidt større børn har brug for klubber (HFO) i nærområdet efter den lange skoledag, her kan man opleve børn, som har haft en svær skoledag får den ro de har brug for.

Jeg mener, at Hillerød fortjener også at blive kendt som en handicapvenlig kommune, derfor skal handicapområdet gennemgå et serviceeftersyn.