Øzgen Yücel


Jeg hedder Øzgen Yücel, er 43 år og bor på Smedievej i Hillerød Øst. Jeg er gift og har 4 børn, er uddannet maskinarbejder og til daglig er jeg selvstændig. Jeg er medlem af byrådet i dag og har været det i flere perioder.

I denne periode har jeg især arbejdet med borgerinvolvering og har brugt fire år på, hvordan vi skal blive bedre til at involvere vores borgere. Vi har fået sat nogle vigtige flag i jorden med borgerinvolvering. Nu skal vi videre.

For mig er det vigtigt, at byrådet involverer borgerne, inden vi træffer beslutninger. Jeg går ind for åbenhed og for at borgerne skal høres. Især når vi arbejder med svære beslutninger.

Jeg er familiefar. Jeg ved hvor vigtigt det er, at kommunens tilbud er skruet sådan sammen, at det handler om familiernes behov. Jeg går ind for valgfrihed. Det betyder, at vores tilbud skal være forskellige. For familier er forskellige. Jeg arbejder for, at din familie får mulighed for at vælge tilbud, der passer til jer.

Jeg er selvstændig og har været det hele mit voksne liv. Jeg ved hvor vigtigt det er, at sagsbehandlingstider er rimelige, og at kommunen har fokus på at være der for de virksomheder, som bor her i kommunen. Mine erfaringer vil jeg bruge i byrådet for at gøre vores kommune til et endnu bedre sted at drive virksomhed.

Info

Læs mere om Øzgen på hans Facebook side.